Wien

Austria / Wien / Vienna /
 by, first-level administrative division (en), capital city of country (en)


www.youtube.com/watch?v=kpiPWcH4LNQ
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater. Den ligger i den nordøstlige del af landet ved floden Donau og har knap 1,7 millioner indbyggere, hvilket gør det til den 10. største by i den Europæiske Union.

Byen er meget kendt for sin musik og kaldes musikkens verdenshovedstad, idet den har huset mange berømte musikere og komponister, herunder Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven. I særdeleshed er kulturen veludviklet i Wien, hvilket har givet anledning til begrebet Wiener Moderne, som betegner perioden omkring århundredeskiftet 1800/1900. Denne status som kulturelt og politisk centrum har byen fået i kraft af, at den i århundreder var residensby for den habsburgske kejserfamilie.

Ligeledes rummer Wien mange historisk-kulturelle bygninger og områder, hvoraf byens centrum og Schönbrunn slot er kommet på UNESCO's verdensarvsliste. Desuden huser byen kendte bygninger som kirken Stephansdom, slottet Belvedere og kejserpalæet Hofburg samt området Prater.

Området, hvor Wien ligger, har ifølge arkæologiske fund været beboet allerede fra den yngre stenalder, hvor byen var kendt under navnet Vindobona, men skriftlige kilder, der bekræfter byens eksistens, findes kun fra omkring det 13. århundrede. I 1278 begyndte den habsburgske æra med sejren over Ottokar II. Dette var en fremgangstid for Wien, som skabte en speciel status. I 1529 var opgangsperioden imidlertid slut, idet osmannerne indvaderede området. Besættelsesperioden varede indtil begyndelsen af 1800-tallet, hvor kejsertiden indledtes. I løbet af det 20. århundrede med de to verdenskrige led Wien dog større tab.

I dag befolkes byen af knap 1,7 millioner indbyggere, hvoraf en sjettedel er indvandrere. Livskvaliteten for beboerne er steget markant siden tiden med Røde Wien, hvor standarden for en stor del af befolkningen gik fra at bo sammenklemt og leve af at videresælge genstande til at bo godt med gode muligheder for uddannelse (blandt andet på Wien Universitet, der er et af Europas ældste), kultur og natur. Befolkningssammensætningen er efterhånden indgroet "wiensk", selvom dette har basis i mange forskellige folkeslag grundet fortiden som hovedstad i det Østrig-ungarske rige.
Nearby cities:
Koordinater:   48°13'13"N   16°22'46"E
This article is protected.
  •  143 km
  •  159 km
  •  193 km
  •  256 km
  •  256 km
  •  275 km
  •  305 km
  •  372 km
  •  392 km
  •  435 km